Foto: Henrik Elkjær

Kunstevent ; Vejle by 2019

Project Coordinator på kunsteventen  ”Mælkebøttebørn – skal vi lege i morgen”. Jeg har, sammen med et tværfagligt team af kunstnere og andre fagfolk, udviklet en kunstevent der består af kunst i byrummet med social og artist talk. Interaktiv udstilling på biblioteket om kunsten som drivkraft. Tema; Kulturelle og sociale fællesskaber i en by med social resiliens kan skabe mønsterbrydere.

Tak for støtten fra Bodil og Jørgen Munch Christensens fond.

Bodil og Jørgen Munch Christensens fond har bevilget 10.000 kr til min Pixibog om Mælkebøttebørn. Bodil og Jørgen Munch Christensens fond medvirker til, at mange små og store kulturelle projekter bliver mulige. Også når man ikke kan søge andre fonde. Det er vigtigt for et lokalsamfund, at nogen støtter kunsten og kulturen. Tak for det.

Foto: Lene Juhler

PIXIBOG OM SOCIAL RESILIENS

Foto: Lene Juhler

Kunstevent; Folketinget 2015.

Projekt "Barnets stemme Vejle" fik, som de første nogensinde, lov til at plante og fotografere kunstinstallationer på den røde gang og ved talerstolen i Folketinget. Med illedkunstner Lene Juhlers små kunstinstallationer ”Mælkebøttebørn” satte vi fokus på, at udsatte børn har brug for lovgivning, der beskytter dem mod omsorgssvigt og overgreb. Vi puttede samtidig en folder om "Mælkebøttebørn" i alle folketingsmedlemmers dueslag. Med kunstens drivkraft fik vi magten i tale. 

Frivillighedskonference 2014.

Som project Coordinater indgik jeg i November 2014 partnerskab med Spinderihallerne.dk om at  arrangere en Frivilligheds konference med fokus på børn og unge, frivillighed og aktivt medborgerskab. Der deltog ca 100 repræsentanter  fra Frivillige foreninger og organisationer, handelslivet, erhvervslivet, Vejle provsti, Vejle kommune og andre, der er med til at forbedre vilkårene for de udsatte børn og unge. Formålet var at frivillige kræfter i Vejle inspirerer hinanden og tænker ud af boksen. At vi med kunsten som drivkraft producerer nye sociale løsninger.

Foto: Lene Juhler

Vejle Kunstmuseum 2014

Pressemeddelse: "Op af gulvet vokser et tæppe af gule mælkebøtter, og store malerier af børn med insisterende øjne fylder en del af Kunstmuseet i Vejle fra lørdag den 11. oktober", Udstillingen ”Mælkebøttebørn – kunst og livskraft”  fokuserer på, at kunst, forskning og sociale aktiviteter går hånd i hånd. Projekt udvikler og coordinator: Sanne Juhler Hansen. Malerier og foto: Billedkunstner Lene Juhler.  

KUNSTEVENT; SPINDERIHALLERNE 2012

Multikunstudstilling med Billedkunstner Lene Juhlers malerier, kunstevents med  Dans, fortællinger på højtalere og artist talk for indbudte fagfolk, politikkere o.a .Der deltog ca 450 til ferniseringen. Vejle amts folkeblad udsendte et særtillæg til avisen på 20 sider til 34.000 husstande om udstillingen og kunstevents. På den måde kom kunstens drivkraft til social forandring ud i de mange hjem. Et uventet møde med kunsten opstår.